Jeg har fået muligheden for gratis at teste en EVOC PROTECTOR VEST af folkene bag bikester.dk Jeg er uddannet intensiv sygeplejerske og støder af og til på patienter som er kommet frygteligt galt afsted på deres MTB. Patienter der ligesom du og jeg elsker at have sjov på sporet og nu risikere et liv lænket til en kørestol. Det er måske fordi jeg har set skaderne at min frygt for at komme galt afsted på sporet altid har ligget i mig.
Sidste år investerede jeg i en EVOC FR ENDURO TEAM 16l rygsæk med indbygget rygskjold. Tasken har siddet på min ryg næsten hver gang jeg har været afsted på cyklen. Som tiden er gået er der havnet en del ting i tasken; pumpe, vandblærer på 2L, værktøj, cykelslange, cykellygter, telefon m.m. og det har resulteret i at tasken er blevet lidt tung at tage med på de kortere ture i skoven. Uden noget i tasken vejer den ca 1 kg og jeg tør kun spå om hvad den vejer med al indholdet men nok omkring 3-4 kg. Jeg har derfor ledt lidt efter en mulighed for at komme afsted på en kort tur på sporet uden at sætte sikkerheden på spil. Og det er så her at min EVOC PROTECTOR VEST, kommer ind i billedet.
Jeg har som sagt fået vesten af Bikester i en størrelse XL, ikke fordi jeg er specielt høj, men fordi jeg er som danske mænd er flest; med lidt for meget på sidebenene. Vesten vejer under det halve af hvad tasken vejer, så blot 500 gram. Vesten beskytter ikke kun selve ryggen med er også udstyret med beskyttelse for halebenet. Selve skjoldet er delt op i to dele der er sat sammen via et “backlink” så hele ryggen er beskyttet uden at man bliver stivgjort.
Jeg havde frygtet at rygskjoldet ville være træls at have på, men fra min taske ved jeg at det kan lade sig gøre at lave et behageligt rygskjold. Med det samme jeg tog vesten på kunne jeg fornemme at der intet er at frygte, det sidder meget behageligt på min ryg og man føler sig ikke hæmmet i bevægelserne. Vesten tages på og lynes med en lynlås, herefter spændes et mavebælte som er lavet af “Non Stick Velcro” som gør at det kun hæfter på bæltet og ikke hænger fast i tøjet. Vesten skal bæres inderst mod kroppen ifølge producenten, men jeg har næsten hver gang haft en svedtransporterende t-shirt under. Vesten er testet og overholder standarden CE EN 1621-2 som, hvilket betyder at rygskjoldet beskytter med en restkraftværdi på kun 9,75 kN. Derved opnår EVOC LITESHIELD BACK PROTECTOR en dæmpningseffekt ved styrt, der er næsten dobbelt så god som kræves. Det betyder, at ca. 95% af slagkraften absorberes! Skulle du være uheldig at styrte så rygskjoldet ødelægges følger der oven i købet en gratis udskiftning med i prisen. Du henvender dig blot direkte til EVOC.
Jeg har kørt med rygskjoldet en måned nu, og jeg er meget tilfreds med det. Man kunne godt frygte at det med tiden ville komme til at lugt, men rygskjoldet er lavet med Polygiene teknologi, hvilket betyder at det materiale som er brugt forebygger at tøjet kommer til at lugte af sved. Ydermere sørger Polygiene teknologien for, at du ikke behøver at vaske tøjet lige så ofte, som almindeligt cykeltøj. EVOC rygskjoldet er skabt med et åndbart lag, der er produceret i PU-skum. I stedet for at designe beskyttelsen i ét stykke, er det designet ud fra ryggen, og dermed er det dannet i små felter, således at den følger ryggen. Ved nakken er der lavet mindre felter, så du også får beskyttelse der, uden at det føles ubehageligt.
I dag kunne jeg ikke drømme om at køre afsted uden mit rygskjold, det føles helt forkert – lidt ligesom at køre uden sikkerhedssele i bilen. Når man har rygskjoldet under tøjet kan det stort set ikke ses udefra og man glemmer at man kører med rygskjoldet på, altså lige indtil den dag ulykken sker. Jeg må anbefale jer at investere i et EVOC PROTECTOR VEST eller tilsvarende rygskjold, det er bestemt prisen værd.
Vesten sælges hos en del forhandlere, og i hvert fald hos Bikester som har stillet min til rådighed for mig. Prisen ligger omkring 800-1000 kr, men du kan være heldig at finde den billigere. Bikester har ikke haft indflydelse på min test og anmeldelse af produktet.