Hvilke dyr skal du mon passe på når du bevæger dig rundt på mountainbike i de danske skove ? Jeg har sammensat en liste med de farligste dyr du kan støde på, samt hvad du skal gøre hvis du bliver “angrebet” af dem. Pas godt på jer selv og hinanden derude på sporene i skovene.
Gedehams, Bi og Hveps 
Langt de fleste mennesker og cykelfolk har prøvet den stærkt ubehagelige oplevelse at blive stukket af et flyvende insekt med gule og sorte striber. Bi- og hvepsestik kan være farlig for mennesker, der er overfølsomme for giften. Man ved normalt ikke om man er allergisk overfor hvepsens gift før man er blevet stukket et par gange. For allergikere betegnes hvepsen som flere gange farligere end bien. Men også personer som ikke er allergiske overfor selve giften kan bringes i farer af stikket. Et Stik i eller på halsen og i mund er farligt på grund af risikoen for hævelse, der kan resultere i kvælning.
Mange stik på een gang kan også være farlige og det kan være farligt blot med et enkelt stik, hvis man i forvejen er hjertesyg. Det er også fare på færde, hvis man besvimer eller føler, man skal besvime, får åndenød, hjertesmerter, opkastning eller kramper. Kløe i håndflader, øregange eller hårbund kan være forvarsler. Alvorlige reaktioner kommer altid hurtigt efter stikket. (kilde: Sundhedsguiden.dk)
Den store gedehams, Vespa crabro, kan blive op til 4 cm lang. Den har så kraftig gift, at det kan være livsfarligt for mindre børn, at blive stukket af disse hvepse – heldigvis er den ikke så aggressiv som de almindelige gedehamse.
Hvis du bliver stukket skal du fjerne brodden så hurtigt som muligt – Skrab den af med en negl, kreditkort, knivsblad eller med en pincet. Tryk ikke brodden ud, da det blot presser giften yderligere ud i huden. Hvis man ejer en giftsuger, så brug den, og sug giften ud af stikket. Læs mere på Netdoktor.
Statistisk registreres der 1-2 dødsfald om året i Danmark, men hvert år behandles omkring 9.000 personer på skadestuerne i Danmark på grund af insektstik.
Hugorm
Målt efter den såkaldte LD50-værdi, der indenfor toksikologi angiver den dosis af gift, der skal til for at dræbe halvdelen (Lethal dose 50%) af de testede individer (f.eks. mus) i et forsøg, så er hugormens gift faktisk noget mere giftig end giften hos de amerikanske klapperslanger. Mængden af hugormegiften er dog meget mindre ved et bid end tilfældet er hos klapperslangen og derfor er hugormebid meget mindre farlige end klapperslangebid. (kilde: Naturguide.dk )
Ca. 70 mennesker bliver hvert år indlagt på sygehuse i Danmarks som følge af hugormebid. Risikoen er størst om foråret, hvor de vekselvarme dyr er langsommere til at flygte, samt i sommerferiesæsonen, hvor flere turister færdes i naturen. (kilde: Naturguide.dk )
Siden 1900 kendes kun 7 dødsfald i Danmark som følge af bid fra hugorm. De fleste mennesker, der er blevet bidt af en hugorm har fået et såkaldt advarsels bid, hvor slangen har undladt at bruge al sin dyrebare gift. For mange vil symptomerne derfor ofte være ømhed, misfarvning og hævelse omkring bidstedet og ikke kræve behandling. Hugormebid kan dog i nogle tilfælde udvikle sig alvorligt og man bør altid søge læge, hvis man er blevet bidt.
Er man blevet bidt af en hugorm er det bedste råd at forholde sig roligt og søge læge. Måske har man blot fået et skræmmebid, men man bør være under lægelig observation i de nærmeste timer efter biddet, hvor lægen kan vurdere reaktionerne. Hvordan du ellers skal forholde dig og yde førstehjælp til slangebid kan du læse om på netdoktor.
Flåt
De fleste af os der kører i skoven er i tiden løb blevet bidt af en flåt, hvor den ganske harmløst suger lidt blod, men Nogle flåter kan dog være bærere af en lille bakterie, Borrelia Burgdorferi, som via flåtens bid kan blive overført til mennesker, der derved risikerer at udvikle sygdommen borreliose, også kaldet Borrelia. Imens skovflåten er på larvestadiet lever den af, at suge blod fra bl.a. mus. Fra musene kan miden blive inficeret af borrealiabakterien, som den kan videregive, hvis den f.eks. senere som voksen suger blod på et menneske. Borrelia-infektioner, der ikke opdages i tide kan give alvorlige og farlige følgevirkninger. Det er heldigvis kun omkring 2 procent af skovflåterne, der bærer borrealiabakterien – og desuden tager det mange timer at overføre smitten (antageligt mindst 24 timer ifølge amerikanske erfaringer), så hvis blot man husker at checke for skovflåter når man kommer hjem, er flåterne normalt et ufarligt bekendtskab.
Visse flåter kan desuden være bærere af et virus, der kan give sygdommen TBE (Tickborne Encephalitis) . I Danmark har det traditionelt kun været på Bornholm, man har behøvet frygte denne sygdom, men der har i de senere år været rapporteret om tilfælde andre steder i Danmark også. (Kilde: Netdoktor.dk ) I modsætning til smitte med borrelia, hvor smitterisikoen er lille, hvis flåten fjernes indenfor 24 timer, overføres TBE-virus formentlig umiddelbart i forbindelse med biddet. Hos de fleste patienter er der tale om et mildt sygdomsbillede, men i nogle tilfælde kan sygsommen udvikle sig meget alvorligt.
Den klassiske Borrelia-infektion viser sig ved et rødt udslæt omkring bidstedet, hvor det i typiske tilfælde vil vokse i størrelse i løbet af nogle uger, samtidig med at dette udslæts centrum bleger af. Der findes dog en ret nyopdaget Borrelia-bakterie Borrelia miyamotoi der giver nogle andre symptomer i form af feber og muskelsmerter.
Du kan læse på Netdoktor hvad du skal være opmærksom på hvis du har fået en flåt på dig, samt hvordan du fjerner den. Læs mere her.
Ulv
Statistisk er risikoen for ulveangreb i Europa forsvindende lille og endnu mindre i Danmark. Der er således mange, mange gange større risiko for at blive ramt af et lyn end for at blive angrebet af en ulv. En angribende ulv er naturligvis meget farlig, men det sker meget sjældent, faktisk er der fra 1900-tallet kun fundet beviser for 9 dødelige angreb på mennesker af ulve uden rabies i Europa (Kilde: Ulveidanmark.ku.dk) Hvis du skulle være så heldig at møde en ulv, kan du her læse hvordan du skal forholde dig. Så selv om ulve debatten ofte kører i medierne, så er den langt mindre farlig end de andre dyr på min liste.
Homo sapiens
Det suverænt farligste dyr i skoven er ikke overraskende os selv ! I 2017 blev i alt 54 personer slået ihjel ved drab, dødsvold eller mordbrande i Danmark. Antallet af drab har de seneste ti år svinget mellem 29 og 54. I gennemsnit er 43,6 personer årligt blevet dræbt i perioden 2007-2016. Dermed er de 54 ofre i 2017 i den høje ende. (Kilde: jp.dk)
Antallet af trafikulykker har samlet set være nedadgående de senere år, men desværre er der ikke samme positive udvikling, hvis man isoleret kigger på cykelulykker. Her ligger antallet af ulykker stabilt, og det er tydeligt, at især vejkryds er risikofyldte for de cyklende. I alt blev 81 cyklister dræbt, og 1744 kom alvorligt til skade i en krydsulykke fra 2012-2016. (Kilde: Sikkertrafik.dk)
4 ud af 5 af alvorligt tilskadekomne cyklister kommer til skade i byen, hvor langt de fleste kilometer på cykel også køres. Til gengæld er hastighederne højere på landet, og derfor er andelen af dræbte cyklister højere på landet end i byen. (Kilde: Sikkertrafik.dk)
Det sker desværre også at jægere kommer til at afgive vådeskud eller lign. og derved bringer os i farezonen når vi færdes på skovens mountainbikespor. Jeg har dog ikke kunne finde en statistik for antallet af ulykker men, der dukker jævnligt artikler op i nyhederne om at skud der rammer tilfældige mennesker i de danske skove.
Alt taget i betragtning, så lyder det jo til at være farligt at begive sig ud på de danske mountainbike spor i skovene, men sådan hænger det heldigvis ikke sammen. Hjerte-karsygdomme og kræft forårsager henholdsvis ca. 27 % og 30 % af alle dødsfald i Danmark. Forekomsten af overvægt og diabetes type 2 stiger. Ca. 600.000 danskere over 15 år lider af fedme i dag, det er mere end en fordobling siden 1980-erne. De svært overvægtige (med body mass index >30) udgjorde 15-20 procent af voksne danskere i 2010. Flere hundredetusinde er i behandling for for højt blodtryk og for højt indhold af kolesterol og andet fedt i blodet. (Kilde: Sundhed.dk) Så det er måske i virkeligheden vores livsstil der er den største risiko for os, og langt mindre de “farlige” dyr i skoven. Så alt i alt bør du være rimeligt sikker på skovens mountainbikespor – med mindre du kommer ud for en ulykke. Du kan få lidt gode råd til sikker MTB her på min side.