Know your city – Langå

Nogle gange skal man gøre noget man ikke plejer… bare fordi man kan ! Så i dag da jeg kom hjem efter 8 timers arbejde på hospitalet fik jeg mulighed for at få lidt frisk luft i ansigtet på min cykel. Men den seneste tid slud og regn og plusgrader har gjort MTB sporene og skovstierne til tunge mundret bekendtskaber så jeg tænkte lidt alternativt og besluttede mig for at lære den by jeg bor i bedre at kende. Min tanke var at køre på samtlige veje i byen og da Langå er beliggende i et kuperet landskab ville det jo give lidt god træning. Jeg valgte at ligge ud med at cykle i den mest kuperede del af byen for lige at få pulsen op og varmen på denne kolde og blæsende marts dag.

Jeg nåede at køre på langt de fleste veje i byen, men der var alligevel nogle som jeg sprang over pga min begrænsede tid inden aftensmaden med familien skulle indtages. Og enkelte glippede af den simple årsag at jeg overså dem på kortet på min Garmin Edge 1030 cykelcomputer. Jeg kørte lige under to timer og nåede 36 km – tænk en gang at der er så mange km vej i vores lille by.

Nogle gange skal man prøve noget lidt skørt. Det var i hvert fald skønt at få se det meste af Langå og viklet til lokale kendinge mens der trillede km ind på kontoen. Du kan se en lille animation af min tur her.


Udgivet

i

af